Anmeldelse: turcyklen Marin Nicasio plus

Jeg har testet denne cykel for One Way Bike Tours/Parforce Caféen og dette indlæg er derfor sponsoreret.

Okay, selvom jeg nu har været på et par cykelture, så er jeg ikke ekspert. Mine cykelfagord er stadig lidt på “tandhjulsdimsen foran”-stadiet, så bær over med mig. Alligevel vil jeg forsøge mig med en anmeldelse af den gravelbike/turcykel, som jeg har været så heldig at teste de sidste par uger og have med på cykeltur i Nordjylland. Mit sammenligningsgrundlag er min egen Koga World Traveller, som jeg cyklede Gotland rundt på i påsken ’19 og Götakanal og Kattegatsleden i sommmerferien ’19. Koga er kendt for kvalitet og min Worldtraveller er udstyret til tænderne med både for- og bagbagagebærer, 21 shimanogear, hydrauliske bremser, dynamonav til både lygter og oplader og det helt store tysker-styr. Det er derfor en lidt skæv sammenligning, men det er det eneste jeg har.

Først og fremmest er Marin Nicasio+ en virkelig flot cykel at kigge på. Det der sandfarvede/beige stel går rent ind og drop bar styret er super lækkert at holde på. Den er simpel og smuk af udseende, hvilket man nok må sige er det fuldstændig modsatte af min egen Koga World Traveller, der er en tung og bastant cykel, som helt ærligt ikke er særlig køn at kigge på. Stellet på Marin’en er et stålstel, hvilket et lækkert at cykle på, da det ikke er så stift som et alustel, og så er det næsten udødeligt, fordi det kan svejses, hvis det skulle gå i stykker. Mange turcyklister sværger til stålstel, speciel hvis de er off the beaten track, så dette første kriterie lever cyklen op til.

Cyklen er en gravelbike, det vil sige at den har brede dæk som en mountainbike, men uden det dækmønster, der larmer enormt på asfalt, og så har den nærmere et racercykellook end det elastiske mountainbike-setup. Det føles lækkert at køre på de brede dæk, specielt når man er ude på grusstierne, men også i byen er det nice. Aldrig har brosten været blødere. På en mountainbike vil man miste meget moment når man kører på asfalt fordi der er stor rullemodstand og meget “bounce” i stellet, men sådan er det ikke på denne her cykel.

Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det, men Marin’en er super sjov at cykle på! Den er vaks og kontant og det føles godt. Jeg får lyst til at køre vildere end jeg plejer. Til gengæld er det en tung cykel (12 kg) så det er stadig op ad bakke at komme op ad bakke – man skal træde til.

Gear

Det leder mig hen til dens gearing, der for en turcykel er lidt speciel. Den har kun en enkelt klinge foran og ni klinger bagpå (så den har ni gear), som er placeret sådan at den har et ret bredt spænd i gearingen. Jeg er vild med den simplicitet det giver cyklen, at der kun er de ni gear og kun er en enkelt klinge foran. Det store spænd i klingestørrelserne betyder dog at den nogle gange laver de der “klunk-klunck”-lyde når man skifter gear, og det går bestemt ikke lige så smooth som på min Koga, hvor gearskift er en meget lækker oplevelse. Dog har jeg ikke oplevet at gearene har sat sig fast eller har sprunget en klinge over/glemt at flytte sig, hvilket jeg nogle gange oplever på min Koga. Gearene er heller ikke Shimano, hvilket var noget af det første jeg lærte var et kvalitetsstempel for en cykel. Det er altså en billigere geargruppe, men det virker til at man får meget for pengene – læs f.eks. deres beskrivelse ovre på cykelportalen.dk. Jeg har jo kun prøvet cyklen i nogle uger, og den var splinter ny da jeg trak afsted med den, så jeg skal ikke kunne sige om disse ikke-shimanogear holder i længden, men umiddelbart var jeg begejstret. Skifterne var nemme at bruge og man blev ikke væk i forklinger og bagklinger. På denne her tur cyklede jeg kun med bike-packing tasker, så min cykel var ikke særlig tungt lastet, hvilket også gør det svært at vurdere om de ni gear er nok, når man er lastet hårdt og skal op af. Umiddelbart tror jeg godt at man kan komme i problemer, for jeg var et par gange helt nede i det laveste gear når det gik stejlt opad, og med mere vægt på cyklen kunne jeg godt have brugt at endnu lavere gear.

Bremser

Undervejs havde jeg er enkelt problem med cyklen, og jeg ved ikke om det er cyklen eller monteringen den er gal med. Jeg oplevede at den forreste skivebremse begyndte at sige klikkende og skrabende lyde, som om den gik på noget. Det viste sig også at forhjulet faktisk sad rimelig løst. Da tolerancen i skivebremsen var meget lav var det svært at justere det på plads, for skivebremsen var ikke så nem at arbejde med. Vi fik strammet forhjulet og løsnet skivebremsen lidt, så problemet holdt op, men sidst på turen begyndte den igen at klikke når jeg f.eks. stod op i pedalerne og trykkede ned i venstre side. Det føltes en smule usikkert, men kan sikkert løses med et par justeringer af en prof.

At den har skivebremser er et andet emne jeg lige må runde. Personligt er jeg ikke super glad for skivebremser, da jeg syntes de er svære at håndtere hvis man skal fikse noget, og så kom de hurtigt til at pive. Det er helt sikkert bare manglende erfaring fra min side af, men jeg syntes at fælgbremser virker simplere og nicere, og derfor vil jeg foretrække dem. Når det er sagt, så fungerede de upåklageligt ud over forhjulsproblematikken.

Ekstraudstyr

I forhold til ekstraudstyr, så har Marin Nicasio+ sådan cirka ikke noget af det. Den kommer as it is, uden skærme, lygter, bagagebærer, lås ect. Til gengæld har den på stellet et hav af påmonteringsmuligheder, så man kan både sætte bag- og forrack på den, hvilket vil forvandle den fra ren bikepackingcykel til turcykel. Personligt ville jeg få sat skærme og som minimum bagrack på så hurtigt som muligt, for jeg må sige at jeg til nordiske friluftcykelture ikke rigtig køber bikepackingkonceptet. Jeg har i hvert fald ikke dyrt nok udstyr til at jeg kan få både sovegrej, varmt tøj, madlavningsgrej og mad pakket ned i de småtasker man har mulighed for at have med når det er bikepacking. Jeg havde lånt en styrtaske og en saddeltaske, begge fra mærket Agu, og dem ville jeg absolut ikke købe selv. Saddeltasken var sådan set fin. Den var rimelig nem at montere, sad fint og var også okay rummelig, men til friluftsliv i Danmark SKAL sådan en taske være vandtæt, og der fejlede den hårdt. Jeg gider ikke at skulle pakke alle mine ting i drybags, når jeg skal pakke i så små tasker, så de skal kunne tage en gang heldagsregn. Fronttasken var i mine øjne fuldstændig uduelig, da den var for smal til egentlig at have noget brugbart i, virkelig svær at pakke i fordi den åbnes i begge ender og på trods af sit drybaglignende look ikke holdt vandet ude. Til gengæld var det smart med de mange stropper og løkker den havde, som jeg brugte til at påspænde vores kamerataske, så kameraet var nemt tilgængeligt. Jeg savnede i den grad mine sidetasker, som er meget nemmere at pakke i og holder tørt! Med det her set-up kørte Fredrik med det meste af vores udstyr, hvilket gav en dejlig afveksling fra når vi plejer at være på tur sammen – jeg kunne rent faktisk give ham baghjul.

Pris

Noget af det bedste ved Marin Nicasio+ er prislejet, da man får ret meget cykel for de cirka 7000kr den koster. Hvis man skal have racks og skærme på bliver det selvfølgelig lidt dyrere, men jeg syntes stadig det er en fin pris for en gravel/tur cykel.