Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Det er omskifteligt bygevejr og blæser mellem 10 og 15 m/s her i Simrishamn. Det var bestemt ikke meningen at vi skulle ind i Simrishamn, men omstændighederne bød kaptajnen, min far, at tage den beslutning. I går var der heller ikke meningen at vi skulle være blevet i Falsterbo havn, men da falsterbokanalens bros operatører bogstavelig talt glemte broåbningen klokken 18 måtte vi vente til 20 før den igen gik op. I mellemtiden havde kaptajnen dog besluttet at vente til næste morgens klokken 6 åbning, for så at sætte afsted. Ideen var at vi skulle undgå noget kraftig vind der lå og truede og de store bølger, som var begyndt at samle sig sammen fra dagens sydlige vind. Vinden gik nærmest i nordvest, og bølgerne gik lige ind i yderhavnen. Vi tog en tidlig aften for at stå op en tidlig morgen og være klar.
Ved broåbning klokken 6 gik det som smurt. Ind gennem kanalen og ud på den anden side, hvor vi pludselig fik både vind og bølger at mærke. Vi havde reb i storsejlet, og da vinden tog mere til rullede vi også genuaen lidt ind. Mit sovehjerte er stort, specielt vuggende på en båd og med søsygeplaster bag øret, så jeg tog en lur først det ene og så det andet sted, inden far og jeg byttede plads ved roret. De bølger vi havde håbet havde lagt sig var kun blevet større med den vestenvind det var slået over i, så vi måtte finde os i at sejle med vinden direkte i ryggen men dønningerne ind agten for tværs. Nu er det ikke fordi at jeg har noget imod platlæns, eller imod gårsdagens bide vind for den sags skyld, men en halvvind er bare mere behageligt.
Det gør heller ikke noget godt for søsygen at blive skubbet sådan rundt. Jeg har meget tendens til søsyge, hvilket virkelig er ærgerligt, når nu jeg godt kan lide at sejle. Jeg bliver kvalm og døsig, både med og uden medicin, så jeg har svært ved at være 100% på under sejladsen. Når jeg styrer båden går det bedre, men i vejr som i dag, med større dønninger end jeg har set i noget indre farvand, er det en svær opgave.
Vi sejlede godt otte timer før at vinden virkelig tog til, og vi besluttede at sigte efter Simrishamn i stedet for at krydse Hanöbugten i det hårde vejr der lå forude. Det var bestemt en god beslutning, for da vi havde lagt os på plads inde i havnen så vi de tunge skyer trække hen over og ganske kort efter kom regnen og et par brag. Nu ser det ud til at blæse mere op og derfor bliver vi til i morgen – det er nok ikke blevet bedre der, formentlig værre, men så må vi tage endnu en overliggerdag. Det er en del af præmissen for sådan en tur her at måtte lave nye planer. Det er lidt sjovt at være så meget i naturens vold, at det ikke længere er dig selv der styrer slagets gang.
Indtil videre har vi tilbagelagt 89sømil og i den hårde vind i dag sejlede vi med en gennemsnitsfart på 7 knob og en maks på 12 – ikke dårligt af sådan en ældre årgang turbåd.
Herfra er der så kun 258 sømil igen, før vi når Södertälje ved Stockholm, som er målet. Mon vi når det inden på fredag? Morgendagens vejrudsigt i mente bliver det nok på et hængende hår.
Er du lidt forvirret over hvad vi nu laver? Så få det hurtige overblik over sommerens planer her…