Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Sommeren 2019 byder på mange spændende ting. Størst af alt overtager Fredrik og jeg to lejligheder i vores andelsforening, som vi skal bygge om til én. Derfor er vi både broke og uden alt for meget tid. Fredrik takler det ved at tage til Zackenberg i Grønland og arbejde, lige som sidste år, mens jeg tester livet på to hjul af.
Planen er at sejle sammen med min far op til Södertälje ved Stockholm sammen med min far og derefter samle min cykel, som jeg har skilt ad for at få plads til på båden, og cykle afsted vestover til Göteborg og derefter sydpå, hjemad. Det bliver 340 sømil og over 1000 km på cykel, hvis planerne holder – hvilket planer sjældent gør. Jeg er excited over at skulle sejle langt igen, over at skulle prøve cykelturskonceptet af over lidt længere tid og til at skulle være alene på tur. Jeg føler at jeg er klar og velforberedt, i hvert fald mentalt, så nu håber jeg bare på, at resten følger trop.
Når jeg er færdig med at cykle for denne gang går turen afsted på sommerlejr med spejdergruppen, og først derefter vil jeg tage hul på den hårde del af ferien – at rive vægge ned i lejligheden, så vores bo-drømme bliver hjulpet godt på vej. Når august så lakker mod enden vender Fredrik hjem fra Grønland til en stor omgang byggerod og en kæreste, der bliver overmåde lykkelig for at se ham.
Pingback: Vind, vejr og hvad der ellers kan få en i havn – Kompaskurs.com
Pingback: Anmeldelse: turcyklen Marin Nicasio plus – Kompaskurs.com