Kompaskurs.com
Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Efterårsferien var testcykeltur – og det var fantastisk
Fra København til Århus? Det er vel en oplagt testtur. Det var det i hvert fald for os i efterårsferien, hvor vi pakkede vores lånte cykler med alt vores grej og satte afsted nordpå langs den sjællandske kyst til Helsingør og derefter vestpå langs med Nordkysten til Hundested, over med færgen til Rørvig og helt ud på spidsen af Sjællands Odde. 160 kilometer blev det til, hvilket jeg godt ved er i småtingsafdelingen for ægte cyklister, men for os var det en overkommelig første tur på cykel. Vi havde pakket Trangiaen (men ikke den med gasbrænder, for den er på mystisk vis forsvundet?) og soveposerne og var klar til at tage nogle gode nætter i shelter, men hele turen endte med at blive en del mere luksuriøs end regnet med. Vi havde tænkt at det skulle tage to og en halv dag at nå frem til Århus, men det blev lidt mere.
Mandag cyklede vi afsted fra København en lille smule senere end planlagt. Vi var ikke helt færdigpakkede og klar om morgenen, så vi skulle lige have det på plads. Jeg lånte min mors cykel til turen, da jeg på nuværende tidspunkt ikke rigtig ejer min egen cykel, men nasser mig til at bruge Fredriks families ekstrabeholdning af cykler. Min ene gamle cykel blev nemlig stjålet ganske kort inden vi tog ud og rejse sidste år og den anden jeg havde blev stjålet, sammen med Fredriks, ganske kort tid efter vi kom hjem i foråret. Jeg tror der er et specielt sted i helvede til cykeltyve! Anyway, ingen af cyklerne havde været fede at køre langt på.
Så jeg lånte min mors Von Backhaus citybike, en fin rød en med 7 indvendige gear. Jeg havde fået lov at låne to cykeltasker til den kort forinden, men jeg indså også, at jeg ikke kunne nå at hente dem inden vi skulle afsted, så det blev ikke til noget. Heldigvis havde Fredrik lånt sig til sin fars mountainbike og cykeltasker, som vi kunne have det meste i. På min cykel blev systemet noget med en drybag i et net spændt fast under bagkurven på den ene side, en fyldt kurv og en løberygsæk hen over til at holde det hele på plads. Ikke et helt udueligt system, men heller ikke holdbart eller anvendeligt i længden.
Afsted fra København kom vi, nordpå af Strandvejen. Vi huskede at hilse på Knud Rasmussen som han står dér og skuer østpå. Jeg forestiller mig at det er sådan han stod, da han havde krydset Berringstrædet og kiggede tilbage mod det Canada og Alaska, som han lige havde krydset på slæde i starten af “Den store slæderejse”. Mere trampen i pedalerne i kendt land indtil vi kom til Rungsted, hvor vi mødte min mor. Vi var frokostsultne som bare pokker, så vi spiste os en solid burger til frokost før vi i følgeskab med min mor fortsatte op til Helsingør. Målet var, som målet vidst altid er, Kronborg. Vi skulle lige ind og holde vores pause der, inden vi sagde farvel til mor og kørte videre af Nordkyststien, rute 47. Det er en utrolig fin rute, som går gennem skov, langs kysten og i rolige boligområder. Det er en meget varierende rute, som vi hele vejen var virkelig glade for. Første dag cyklede vi dog kun til Hornbæk, hvor vi fandt os en shelter at overnatte i.
Vi var afsted ved nitiden næste morgen, for vi havde inviteret os selv på frokost hos min mormor og morfar i Tisvilde, så vi ville gerne derudaf. Vi holdt en smuk pause ved Nakkehoved Fyr lige inden Gilleleje, hvor roen og udsigten var fantastisk. Tågen lå tyk hen over vandet og gjorde overgangen mellem hav og himmel usynlig. Efter Gilleleje gik der dog ikke lang tid før vi måtte standse med vores første punktering. Kort før havde vi byttet cykler, så jeg kunne prøve mtb’en og pludselig var Fredrik altså punkteret på min cykel. Bennys bukser brændte, Børge råbte åh… Punkteringen var heldigvis nem at finde, for en tegnestift havde boret sig ind i dækket og sad endnu og triumferede over sin sejr. Af med dæk og frem med slangen, så vi kunne lappe på stedet. Jeg havde ikke nogle ekstra slanger med til cyklen, men det havde heller ikke hjulpet mig meget, for cyklen er ikke bygget til at blive skilt ad på landevejen med sine indvendige gear, tromlebremser og møtrikker. Så lapning blev det, men det tog en evighed. Først havde jeg kun fået sat lappen på det ene hul, da jeg ikke opdagede af tegnestiften havde lavet hele to huller i slangen. Da jeg så troede at vi var klar og vi havde samlet det hele sammen, kom vi ikke mange kilometer før vi måtte stoppe igen. Den var endnu engang gal med bagdækket. Lappen havde ikke fungeret ordentligt og det gik alt for sent op for os, at det bare var fordi det var en gammel og dårlig lap, så vi satte flere lapper på for at dække over de steder, hvor luften sev ud under lappen. Til sidst havde vi sat seks lapper på, klokken var over frokostaftaletid og vi havde stadig 18 km foran os. Da vi kørte videre på de mange lapper gik det godt et stykke vej, men det varede ikke ved. Vi måtte holde ind igen og valgte denne gang at ringe efter lidt assistance.
Det var allerede eftermiddag og min mormor og morfar skulle til kaffe hos familien, men heldigvis kunne jeg få lov at låne deres ene bil. Afsted på Fredriks mountainbike gik det i fuld fart de sidste kilometer til huset i Tisvilde, hvor jeg hurtigt satte mig i bilen tilbage for at hente Fredrik og den ukampdygtige cykel. I mellemtiden havde Fredrik taget vores mislykkede lappeforsøg af og var startet forfra – det var ganske succesfyldt, så jeg fandt ham og Den Røde Laban allerede halvvejs tilbage. Nu kunne han jo lige så godt cykle resten af vejen. Klokken var blevet fire og vi havde stadig ikke fået noget frokost, så vi satte os ned og spiste alt hvad vi kunne af mormors frokostbord, som var blevet efterladt til os. Da vi var færdige blev vi enige om, at vi lige så godt kunne blive og sove nu dagen havde artet sig lidt anderledes. Så det blev til en nat der med varmt bad og god mad.
Kompaskurs.com 