Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Jeg vil ikke sige, at vi knap er kommet hjem fra vores store rejse, for det er efterhånden fire måneder siden vi kom tilbage til Danmark. Allerede før vi kom hjem havde ideen til næste tur dog plantet sig. En tur uden motor og fly, en tur der også begynder hjemmefra, en tur hvor jeg kommer frem af egen kræft. Den største ulempe ved vores tur i Dumbo, er vi meget enige om, er den passivitet som man kommer frem med – at træde på speederen udgør ikke rigtig dagens motion, og man bliver stiv og træt i kroppen på den dårlige måde af at sidde stille på et bilsæde i mange timer, flere dage i træk. Der er også et klimaperspektiv i det: kan jeg tillade mig at rejse så meget, når jeg egentlig går og syntes, at jeg er ret klimabevidst?
Derfor skal næste lange tur begynde hjemmefra – det gjorde den sidste også, men denne gang vil jeg gerne op i aktivitet og ned i CO2. Jeg har aldrig prøvet at være på cykeltur, så det vil jeg teste. Aldrig betyder i denne sammenhæng at jeg ikke får jeg fik ideen har prøvet at cykle mere end 30 km i træk. Det er en helt ny verden for mig, og det kommer til at kræve en del træning, tilvænning og tillæring af nye skills fra min side af. Derfor er jeg den ihærdige spørger i øjeblikket. Alle jeg møder som har været på en længere cykeltur før, bliver krydsforhørt om deres oplevelser og gode tips. Jeg har sågar fået en spejderforældre, som er inkarneret cyklist, til at fremvise sine cykeltasker, så jeg kunne få en idé om hvordan sådan nogle fungerer (ja, det er det niveau vi er på).
Jeg kigger som en gal på turcykler, eller touring bikes, for at prøve at finde ud af, hvad jeg skal køre på. Der er flere udfordringer i den sammenhæng – jeg har ikke 10.000kr at smide efter sådan én, så det skal skaleres ned til en pris hvor jeg kan være med, men en kvalitet, som jeg ikke bliver træt af. Der er også en udfordring på viden – jeg har i dag forsøgt at finde ud af hvad der egentlig er forskellen på indvendige og udvendige gear og cirka hvilken stelstørrelse der passer til hvilken krop. Og her kommer næste udfordring, for jeg er ikke særlig stor, og derfor er der mange turcykeltyper, som jeg må sortere fra, fordi de simpelthen vil være for store til mig, og ikke bliver lavet små nok. Jeg er ikke mikroskopisk, jeg er bare under vesteuropæisk standard.
Når nu min erfaring inden for cykelture er så relativt lille, så tænker jeg at det vil være godt at prøve konceptet af og finde ud af, om det overhovedet er noget for mig, inden jeg sætter alle sejl ind på den front. Til det valgte jeg, sammen med Fredrik, at tage på cykeltur her i efterårsferien, som i måske har set hvis i følger med på Instagram eller Facebook hos nogen af os. Vi ville gerne en tur på Moesgård Museum ved Århus, hvor vi var under et familiebesøg i forsommeren. Allerede der besluttede vi at vi skulle tilbage til Moesgård for at se deres udstilling om Djengis Khan og Mongoliets nomader. Derfor gik cykelturen mod Århus. For at gøre det lidt nemmere for os førstegangsturcyklende kørte vi til Odden og tog Molslinjen. Det var tiltænkt at være 2,5 dagsetappe, og det blev det også, bare delt på en noget anden måde end vi havde forestillet os. En 60-30-70km fordeling på de tre dage vi var afsted, hvor de kun 30 km på andendag var resultatet af en tegnestift, for gamle og dermed bløde lapper og vores elendige evner udi at lappe en cykel og tage bedre beslutninger. Pludselig havde vi brugt alt for lang tid på hele lappeshowet, og vi kunne godt se, at vi ikke kom meget længere inden det blev mørkt – og så lokkede en rar seng hos mine bedsteforældre i Tisvilde mere, end 30 km mere på landevejen i mørke.
Jeg vil ikke sige, at nogen af os er blevet erfarne ud i turcykling på denne her tur, men den har givet mig nogle gode ideer til, hvad jeg syntes er vigtigt på en længere tur og om ikke andet lært mig at lappe en cykel ordentligt. Da jeg punkterede igen på tredjedagen fik jeg selv lappet cyklen med succes i første omgang og vi kom hurtigt videre igen. Jeg har i den grad erfaret vigtigheden af robust gear når man skal langt og have meget med, og vigtigheden af at have trænet og testet ens evner. Jeg har brug for mange flere timer på en cykel før jeg kan sige, at jeg er klar til langtur. Men på langtur vil jeg!
Og hvilken lang cykeltur har novicen her så tænkt sig at sætte ud på? Jeg kigger på kortet og jeg syntes at Østersøen ser lokkende ud. Et Nordisk eventyr, en rundtur rundt et hav, måske rundt om Den Botniske bugt og mere nordpå end jeg før har været? Op gennem Sverige, ned gennem Finland, over til Estland, Letland og Litauen, gennem Polen og Tyskland for at slutte cirklen i Danmark igen. Det kunne være smukt. Men det er mindst 4.500 km på en cykel, og indtil videre er min længste dagsetappe 70 km – i onsdags. Der er også lige det med tiden – med den længde og mine ben kommer det til at tage mere end de to måneder, som sommerferie på universitetet lyder på, så hvor skal jeg finde tiden? Endnu sværere, men også dejligere, bliver det, fordi min mor gerne vil cykle med mig fra København til Stockholm, men hun har ferie på bestemte tidspunkter, så det skal passes sammen. Der er meget at tænke over. Og måske ender det med at blive en helt anden rute?
I min research er jeg heldigvis faldet over en del spændende historier og gode indspark. For eksempel Jenny Tough, som er ret tough. Hun har cyklet Østersøen rundt, uden at begive sig op i Den Botniske Bugt, og har laven en fin lille video af det her. Siden da er hun blevet mere rå, og det er vildt at følge med på hendes Instagram, hvor hun lige nu er ved at løbe alene over Andesbjergene i Bolivia. Det er ikke lige dér jeg er på vej hen, men hendes erfaringer med at cykle ruten kan jeg i hvert fald bruge til inspiration.
I anledning af, at jeg i hvert fald har besluttet at kaste mig ud i livet på to hjul har jeg også lavet en ny kategori her på bloggen, som dette er det første skriv i, og som skal handle om netop det: Topsi på to hjul.