Kompaskurs.com
Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Er det klimaforandringer vi kan se, når der er meget sne og ingen dyreunger i Zackenbergdalen?
27. juni 2018, Zackenberg, Nordøstgrønland
Det er ret vildt at sidde midt i et snedækket landskab den 27. juni. Sankt Hans er gået og dagene bliver nu kortere, men havisen ligger stadig tyk og fast. Så store snemængder er ikke normale så sent på året. Der er faldet store mænger sne meget sent på foråret som dækker al den gamle og beskidte sne, hvilket resulterer i en meget lav albedo, som er et udtryk for hvor meget af solens energi, der bliver optaget i overfladen. Når mere af energien bliver kastet tilbage, som den gør fra kridhvid, nyfalden sne, forsinkes snesmeltningen yderligere. Det betyder at Zackenbergelven brød 16 dage senere end normalen og har slået den tidligere rekord med flere dage. Det betyder også at vi kan stå på ski rundt til det meste, og at der ikke er nær så meget arbejde at lave som ellers.
Om dette er et udslag af klimaforandringerne eller blot naturlig variation er umuligt at sige endnu. Til det skal der bruges data fra langt flere år – de klimanormer som DMI bruger bygger på 30 års intervaller og Zackenbergstationen har kun eksisteret i 23. Det er et faktum at et varmere klima vil resultere i mere nedbør her oppe nordpå. Det lyder umiddelbart godt med mere sne og floder der bryder op senere, når man tænker på at det generelt bliver varmere, men det er rigtig hårdt for dyrelivet. Der er en del forskellige vadefugle der trækker her op for at yngle, fx sandløberen (Calidris alba). På nuværende tidspunkt burde de være i gang med at ruge eller lægge andet kuld hvis det første er blevet spist, men der er endnu ikke fundet en eneste rede. Det skyldes delvis at store dele af de områder som mange af dem yngler i forsat er under sne og delvis at det er svært for fuglene at finde nok føde til at tage tilstrækkelig på i vægt. Nogle af sandløberne har trukket helt fra Namibia for at komme her op og yngle, så det er forståeligt hvis de er ved at være desperate.
Der er heller ikke observeret hverken rævehvalpe eller moskuskalve i Zackenbergdalen i år, selvom jeg har været ude og lede efter dem. Præcis hvad det skyldes er svært at sige, men det er sandsynligt at rævehvalpene er druknet i gravene da de uventet blev oversvømmet med smeltevand.
Selv om det til tider kan føles som et lidt kedeligt år at være her oppe og arbejde, da der ikke er nogen fugle at ringmærke eller hvalpe at kigge på viser det dog vigtigheden af at have en forskningsstation så langt mod nord og mest af alt, at det er de lange dataserier og kontinuerlige observationer, der er vigtige. Stationen her i Zackenberg har nu kørt i omkring 23 år, men den langsigtede plan er stationen skal være i drift i sammenlagt 50 år, så indtil omkring år 2045. Der bliver det virkelig spænende at se om 2018 stadig skiller sig ud, som året hvor alt var ekstremt eller om det blot er et år blandt mange ekstremer.
Kompaskurs.com 