Kompaskurs.com
Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Det må være tvivlsomt arbejde at partere et moskusoksekadaver, men jeg er sikker på at Fredrik er i sit es
Måske har i gættet allerede at Fredrik er på Grønland for at arbejde hen over sommeren. At komme helt op til Zackenberg på Nordøstgrønland tog lidt tid, men ham og de andre forskere og feltassistenter kom godt derop. Nu er jeg så heldig at få mails fra ham over den satellitforbindelse de har deroppe og jeg har også talt i telefon med ham i hele ti minutter over en sådan forsinket forbindelse. Mine svar på mail er også forsinkede, så alt i alt går der ikke meget igennem. Jeg har dog fået nogle gode historier ud af ham om at lokalisere og partere en død moskusokse (som faktisk er tættere beslægtet med geder end med okser?! Wtf?) og om at fange ualmindeligt uintelligente vadefugle i klapfælder for at ringmærke dem.
På den bemærkning har han været så sød at opkalde en af de ualmindeligt uintelligente sandløbere efter mig, og jeg tror at jeg føler mig smigret frem for ramt. Så hvis i møder sandløberen Topsi på jeres vej, så hils fra mig. Den er måske på vej til Namibia.
Historien med moskusoksen har Fredrik skrevet til mig, så jeg kan fortælle den videre, men den kræver lidt forhistorie.
Fredrik og Lars, som er biolog og forsker, sætter ud på fjeldski for at tilvejebringe et GPS-halsbånd som sidder på en moskusokse, som nu er død. Moskusoksen ligger små 40 km fra deres base i Zackenberg hen over fjeldene. Turen regner Lars med tager to-tre dage og de planlægger at overnatte på Daneborg, Siriuspatruljens hovedkvarter, undervejs. De har pakket en pulk hver som de trækker efter sig i den tunge sne. Det er bedst at køre om natten, for der er det lidt køligere så føret er bedst. Midnatssolen skinner, så der er masser af lys.
“Så er vi kommet hjem til Zackenberg efter fire dage på tur. Vi kom hjem omkring kl. 3 i nat, så jeg er en smule træt, men det er ret vildt hvor meget det betyder, at der er lyst døgnet rundt.
Vi kørte fra Daneborg mandag aften op mod kadaveret. Da vi tog afsted var der tåget og meget dårlig sigtbarhed, og da vi kørte på havisen hele vejen kunne man ikke se andet en flad hvid sne og is, lige meget hvor man kiggede hen. Det betød også at det var super svært at gå lige. Da vi så skulle ind i land for at finde oksen, var der snefrit i store partier hvor vi blev nødt til at bære skiene og trække pulkene efter os over sand og sten. En hård medfart for en stakkels pulk. Da vi så endelig efter nogle timers masen op over land kom til det sted, hvor oksen skulle være, var der ikke andet en sne, sten og sand. Lidt træls efter to dage på ski. Lars regnede med at det var en fejl i GPS-koordinatet, så han sendte en mail hjem til Danmark for at høre om det virkelig var den rigtige. På det tidspunkt var klokken dog kun fire om natten derhjemme, så vi havde lige nogle timer inden vi kunne forvente svar. Vi var dog kommet op over skyerne så udsigten var flot og efter noget tid kom solen rundt om bjerget, så jeg sad og nød det, mens jeg holdt isbjørnevagt. Da vi fik de rigtige koordinater, viste det sig at den lå nogle få hundrede meter fra hvor vi havde gået på vej op, men selv med de rigtige koordinater kunne vi ikke se den før vi var omkring 50 meter fra den. Ret godt camoufleret. Da moskusoksen var fundet kom den træls opgave med at skære den op og tage prøver. Der gå nok noget tid før jeg vender mig til partering af halvt fordærvet moskusokse.”
Fredrik arbejder på Zackenberg i Nordøstgrønland for Aarhus Universitet, Biobasis i fem uger hen over sommeren 2018. I mens arbejder Topsi i marken på Lolland så lidt af den store overlanding-tur kan blive tjent hjem.
Kompaskurs.com 