Vejen til Grønland

Af Fredrik Møller-Stranges

Efter omkring tre uger hjemme i Danmark, med en masse hyggelige familiearrangementer, middage og praktiske gøremål, er ferien slut. Jeg har fået job i Nordøstgrønland på forskningsstationen Zackenberg under Århus Universitet.
Rejsen dertil står ikke tilbage for de besværligheder og forsinkelser, som vi havde under vores sidste eventyr gennem Mellemøsten. Her er det blot ikke bureaukrati og skrankepaver, men Moder Natur der leger kispus med os.

Rejseplanen lyder på tre forskellige fly med en enkelt overnatning på Island. Vi er to personer fra Danmark, én anden feltassistent fra Sverige og en forsker fra Holland, som flyver op sammen. Da landingsbanen på Zackenberg kun er en stribe flad tundra, skal der være rigtig god sigtbarhed for at de kan lande. Og det er der ikke. Så det har givet en uventet fridag i Akureyri i den nordlige del af Island, med fri bil stillet til rådighed.

Sådan en mulighed skal ikke gå til spilde, så bilen bliver pakket i en fart og kursen sat mod Husavik små 100 km mod nordpå, hvorfra det er muligt at komme på hvalsafari. Så i den glade forventning om snarlig løn på kontoen bliver kortet kørt og vi hopper ombord – det koster jo alligevel kun 10.000 isk.
Vi kommer ombord på en stor gammel skonnert sammen med en masse tyske turister. Inden afgang får vi alle udleveret en yndig flyverdragt i størrelse kæmpe stor, så man rigtig kan øve sig i brystsvømning.
Så snart vi forlader havnen indtager vi straks stævnen, og med en fugleforsker som personlig guide er der masser af se på.

De små søpapegøjer svømmer rundt som små badeænder, men de dykker lige inden man kommer tæt nok på til at få et godt billede.

Anderledes er det med mallemukkerne som stolt svæver tæt forbi. For en amatør ligner det en måge til forveksling, men den er tættere beslægtet med albatrossen. Vi ser også en af havets absolutte konger, havternen, som er indehaver af verdensrekorden for længste migration. Når den kommer susende forbi båden, bliver man kun endnu mere forbløffet over, at så lille en fugl kan flyve så langt.

Efter en times sejlads ser vi de første pust fra pukkelhvalerne, og kort tid senere kom vi op på siden af dem. Bare at vide at så store og anderledes dyr findes er fantastisk, men at se dem tæt på gør det meget vildere. Det er fascinerende at tænke på hvor forskellig deres verden er fra vores. De lever hele deres liv i havet, men er dog afhængige af luft – de er blandt de største dyr i verden og dog lever de af nogen af de mindste.

Efter endt sejltur kører vi videre til Myvant, som på islandsk betyder Myggesøen, hvilket er ganske berettiget, hvorfor vi kun gør et kort stop. Vi forsætter til Námaskarð med masser af geotermiske kilder og kogende mudder. Når man ser den geologiske aktivitet der findes her er det let at forstille sig hvordan historiernes elverfolk, trolde og jætter opstod. Dampen, der kommer direkte op fra jorden, kan vel ikke være meget andet end ånden fra en sovende jætte.

Hvor mange dage forsinkelsen kommer til at ende med står stadig hen i det uvisse, men der går rygter om at nogle har været fanget på Island i op til en uge. Som almindelig løsarbejder har det jo ikke den store betydning, men for Jeroen, den Hollandske fugleforsker, er det en anden sag. Han skal selv finansiere turen og har kun to uger til at blive færdig med sit feltarbejde. Han gør hvad han kan for at holde humøret oppe.

Efter en halv dags rundtur i den nordlige del af Island har jeg kun fået endnu mere lyst til at se resten af landet med lidt bedre tid, hvad enten det skal være i egen bil, til fods eller på cykel. Tilbage skal jeg helt sikkert!

 

_DSC2164
Den lille søpapegøje har en evne til at dykke lige inden man kommer tæt nok på.
_DSC2183
Albatrossens lillebror mallemukken, flyver af sted på sine stive viger og lange svævende perioder.
_DSC2270
Pukkelhvalen dykker umiddelbart inden vi sejler hen over den.
_DSC2333
Pukkelhvalen gør klar til endnu et dyk.
_DSC2339
Det stolte skib Nattfari førte os sikker ud og hjem.
_DSC2352
Kogende mudder og lugt af æg, den sikre vej til underverdenen.
_DSC2364
Resten af holdet på vej op.
_DSC2373
Ånden fra jordens indre. Kan det være andet end en jætte?
_DSC2308
Hvalen laver sin egen regnbue.

 

2 Comments on “Vejen til Grønland

  1. Super dejligt og informativt indlæg, Fredrik, – tak.
    Mads

  2. Pingback: Det må være tvivlsomt arbejde at partere et moskusoksekadaver, men jeg er sikker på at Fredrik er i sit es – Fredrik & Topsi over land

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: