Kompaskurs.com
Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Hvad har vi egentlig lært?
Hvad er der egentlig at sige når man er kommet hjem igen? Helst burde jeg måske komme med nogle dybe refleksioner over turen og nogle ord om hvordan vi har udviklet os, men det viser sig utrolig svært. Vi har været ude på et eventyr, det har gjort os stærkere, både hver for sig og sammen (men ikke fysisk. Damn man sidder meget ned i den bil). Vi har set en anderledes, spændende del af verden. Vi har været afsted længe nok til at blive fyldt op med oplevelser, men ikke længe nok til at være eksperter. Vi har rejst i nær otte måneder og vi har kun kradset overfladen. Det føles sært.
Mange spørger (læs alle) hvad der har været det bedste på turen, og det er nær umuligt at svare på. Det bliver et bredt svar. Jeg mener, hvad er den bedste oplevelse du har haft siden oktober?
Turen og verden er for nuanceret til at give noget endeligt svar på det. Alligevel tror jeg nu at det bedste – det allerbedste ved hele rejsen – var at vi gjorde det. At vi gjorde den gamle bil så klar den nu kunne køre os hele vejen, at vi fandt et telt og en måde at sætte det på toppen, at vi fik styr på vores visums og at vi tog afsted i oktober, få måneder efter vi begyndte klargøringen. Det bedste var helt sikkert, at vi bare gjorde det, og ikke brugte tid og bekymringer på at hænge os for meget i teknikaliteter, hvad-nu-hvis’er og komfortable tiltag, som helt sikkert havde gjort turen mere behagelig, men også klargøringen uoverskuelig.
De mange lande og de mange steder var fede og ufede på hver deres måde og måden vi rejste på var både god og dårlig. Det er et ægte politikkersvar, men det er også et ærligt svar. Det er ikke til at sige hvad det bedste var eller hvad vi har lært mest af. Noget om verden, en del om hinanden, meget om os selv.
One Comment on “Hvad har vi egentlig lært?”
Skriv et svar
Before the rumble
Fredrik og jeg er overlanding-aspiranter. I september ’17 kører vi afsted med kurs mod Himalaya. Vi kører i en Toyota Hilux fra 1993, som vi har pimpet efter behov. Det er den bil Fredrik er vokset op med, og her på dens 24. leveår håber vi at den kan bringe os i hvert fald 15.000 km over land til Himalaya. Følg med i rejsen under tagget #FredrikogTopsioverland.
For et halvt års tid siger vi på gensyn til vores lejlighed i København, akvariefiskene og de mange planter og kører ud i verden. Det bliver vores første lange tur sammen – tidligere har vores ture sammen begrænset sig til 2 ugers varighed. Vi har vandret i Marokkos Atlasbjerge og besteget Jebel Toubkal (4167m), vi har samlet planter til et herbarie i georgisk Kaukasus, hvor Fredrik også besteg Mt. Kazbek (5033m) og vi har været på et vinterfjeldkursus i Norge.
Nu går turen gennem Europa til Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien og Nepal. Hvad der skal ske når vi når Himalaya er endnu uvist, men mon ikke noget viser sig?
Kompaskurs.com 
Tak for ‘konklusionen’ – helt enig, – sådan er verden jo !
Også tak for gode snakke i går hos Jan og Dorte og velkommen til Jeres nye eventyr her og hisset. Og Fredrik, – fortæl bare lidt fra Grønland også….
🙂 Michael