Kompaskurs.com
Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Trafik og storm i Indien
De sagde at der ville være varmt i Indien på denne her tid, men hvem havde troet at “varmt” betød 40 grader i skyggen? Jeg syntes det var varmt allerede da vi forlod Kathmandu, og der var det trods alt 10-15 grader køligere end det er her.
Nu nærmer vi os snart Mumbai og dermed også snart slutningen. Vi kørte ind i Indien igen for en uge siden ved Sunauli Border og derfra er det gået slag i slag. Vejene er kun blevet bedre efterhånden som vi er kommet længere sydpå. Vi har erfaret at indisk myldretid er efter mørket frembrud – det virker næsten som om alle venter på mørket, så de kan sætte sig op på deres scootere uden baglygter og bedrive sig ud på aftentur – og at vejene til gengæld er ovenud behagelige at færdes på lige efter solopgang. Derfor har vi, med Fredrik som initiativtager, været tidligt oppe de fleste dage for at bruge de “kølige”, ubefærdede timer om morgenen til at få tilbagelagt nogle kilometer. I forhold til vores oplevelser med trafikpropper i Nordindien har det kørt virkelig smooth. Men, som Fredrik sagde det forleden, da vi endnu engang måtte holde tilbage for en ko, der var for hellig til at tage sig af trafik:
“Det mest anstrengende i trafikken – ud over alle inderne – er alle køerne.”
Hvilket meget godt forklarer hvorfor det er så op ad bakke at køre her i Indien. Der er virkelig mange af begge dele!
Vejene har været utrolig gode, så vi er kommet fremad med rekordfart og har endda været en del på sightseeing undervejs. Først besøgte vi farmen i Faizabad igen, hvor vi tidligere var på WorkAway og her blev vi overtalt til at blive en ekstra nat. Det var herligt! Fra Faizabad kørte vi til Khajuraho, stedet der mest af alt er kendt for sine templer med meget fantasifulde, frække stenudskæringer. Natten inden overnattede vi i teltet på en nøje udvalgt pløjemark under en gruppe træer, som vi mente kunne give os lidt beskyttelse. Det viste sig ikke at være tilfældet. Fredrik sov som en sten, mens jeg vendte og drejede mig og lyttede til vinden, der syntes at blafre mere og mere i teltdugen. På et tidspunkt slog jeg oversejlet ned, da jeg syntes vinden tog for meget i det. Fredrik sov trygt. Lidt senere kom pludselig et vindstød så voldsomt, at de tre tykke teltstænger gav efter sidelæns og teltdugen blev presset ind. Sand blæste ind gennem det ene åbne myggenet. Da vækkede jeg Fredrik. Vi holdt igen på stænger og teltdug og håbede stadig, at de bare var et par kraftige vindstød. Da de blev ved fandt vi ud af at vi måtte evakuere – få teltet ned inden det blæste helt i stykker, få os ned i bilen og få bilen væk fra træerne, som meget muligt kunne vælte i vinden. Ud af teltet, ned af stigen, forsøge at finde vores sko, som allerede var blæst væk. Klappe stigen sammen og forsøge at gøre det samme med teltet, selvom det betød at rejse 1 kvm plade lodret op imod vinden. Samtidig begyndte regnen, først som små dråber der piskede sammen med sandet. Teltet var pakket sammen, og vi kom ind i bilen, tændte den og trillede væk fra træerne. Så måtte Fredrik ud i det tiltagende mudder for at genfinde sin ene sko, som var stukket af med et vindstød. Han var gennemblødt og havde mudder op til anklerne da han kom tilbage et par minutter senere, sejrsrig.
Vi fik ikke sovet meget den nat. Klokken var lidt over midnat da det rigtig blæste op, og jeg havde inden da ikke lukket et øje. Siddende på bilsæderne, som på grund af oppakningen ikke kunne lægges ordentligt ned, var det også begrænset med søvn jeg fik efter evakueringen. Rundt om os slog lynene ned både tæt på og lang fra med få sekunders mellemrum. Kl 05.30 stod Fredrik op og lavede morgenmad, så vi så hurtigt som muligt kunne komme ud af vagten. Pia, Fredriks mor ringede senere op for at høre, om vi var okay, da hun i nyhederne havde hørt om den dødelige storm i Nordindien.
Det var sjovt at se Khajuraho selvom jeg var træt, men da solen stod højest på himlen var varmen overvældende og jeg var træt, tørstig og sulten, så vi fandt os et sted at spise. Allerede samme dag kørte vi videre, for hvad skulle vi egentlig lave i Khajuraho, når nu vi helst ville på stranden?
One Comment on “Trafik og storm i Indien”
Skriv et svar
Before the rumble
Fredrik og jeg er overlanding-aspiranter. I september ’17 kører vi afsted med kurs mod Himalaya. Vi kører i en Toyota Hilux fra 1993, som vi har pimpet efter behov. Det er den bil Fredrik er vokset op med, og her på dens 24. leveår håber vi at den kan bringe os i hvert fald 15.000 km over land til Himalaya. Følg med i rejsen under tagget #FredrikogTopsioverland.
For et halvt års tid siger vi på gensyn til vores lejlighed i København, akvariefiskene og de mange planter og kører ud i verden. Det bliver vores første lange tur sammen – tidligere har vores ture sammen begrænset sig til 2 ugers varighed. Vi har vandret i Marokkos Atlasbjerge og besteget Jebel Toubkal (4167m), vi har samlet planter til et herbarie i georgisk Kaukasus, hvor Fredrik også besteg Mt. Kazbek (5033m) og vi har været på et vinterfjeldkursus i Norge.
Nu går turen gennem Europa til Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien og Nepal. Hvad der skal ske når vi når Himalaya er endnu uvist, men mon ikke noget viser sig?
Kompaskurs.com 
Hvor er det hyggeligt at følge med i alle jeres oplevelser, udfordringer og berigelser. Her er sommeren kommet og er klar til at gøre jeres integration så behagelig som mulig. Fortsat god rejse…
Kram
Jan