Kompaskurs.com
Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Kathmandu
Kathmandu er bedre end sit rygte, hvis i spørger mig. Her er varmt og støvet, kaotisk og trafikkeret ja, men det er bestemt ikke værre end andre storbyer. Der er stadig et par grønne oaser, som jeg håber de bibeholder og der er masser af genopbygning igang efter det ødelæggende jordskælv i 2015.
Vi har haft et par praktiske ting at gøre her som at søge visa til Indien og få bilen til service inden turen går mod Mumbai i Indien, hvor Toyota Hilux ikke er en model de har. Vi har nu også bare leget ægte turister her. Vi har været ved både Swayambhunath Stupa lidt vest for byen, hvor vi også overnattede i bilen. Det kan ikke anbefales, for der er enormt mange aber og næsten flere hunde og de slås og snerrer hele natten. Da jeg ikke kunne sove kiggede jeg ud af teltet og så omkring 30 aber der småsov omkring vores bil. Swayambhunath Stupa er virkelig fin, på trods af nattens aber og hunde. Det koster 200 nepalesiske rupees at komme ind, hvilket vi fandt ud af dagen efter vi havde været derinde – vi var ikke kommet ind af en hovedindgang, men var gået ind fra parkeringspladsen af, og her var ikke nogen billetbod. Omkring den store stupa er der et væld af små templer og bedesteder og folk går venstre om og spinner de mange bederuller i samme retning. Der dufter af røgelse, er lyd af klokker og lys der brænder. Bedeflagene hænger over hovederne på os i hobetal og smælder i vinden. Sælgerne er desperate for at sælge buddhistiske souvenirs og guides tilbyder sig i et væk.
Vi har også brugt tid på at se Kathmandu Durbar Square, som er området omkring det tidligere kongepalads. Området er blevet meget skadet af jordskælvet, men mange bygningen står endnu og de skadede er ved at blive genopbygget. Et kinesisk sponsoreret projekt er ved at sætte selve kongepaladset og den gård hvori kroninger har fundet sted i stand. Et amerikansk sponsoreret er i gang med at genopbygge en nyere, nyklassicistisk bygning. Det koster hele 1000nrp at komme ind, men billetkontoret er lige så løst placeret som ved stupaen. Jeg syntes det var det hele værd, for det var sjovt at se den kulturarv, som jeg ellers ikke forbinder Nepal med, men det krævede at jeg læste lidt op på det. Byggestilen er meget anderledes end andet jeg har set, og ser i mine øjne lidt kinesisk ud. Pagoder i flere etager står spredt ud over hele området og man går fra den ene helligdom til den anden. Jeg ved ikke meget om hinduisme, men jeg har indtil videre fundet ud af, at der er overvældende meget symbolik og nærmest endnu flere guder i forskellige inkarnationer. Hvad der er tempel for hvem og hvad de er guder for har jeg fuldstændig mistet overblikket over
En anden stupa er Kathesimbhu , som ligger på en lille plads midt i byen. Det er et tibetansk pilgrimssted og den lille plads, hvor den ligger omgivet af masser af små stupaer, er virkelig fin. Vi bor på hotel i Thamel, den mest turistede bydel, mens Dumbo er på værksted. Da vi kørte fra Kathmandu til Langtang området lovede vi Dumbo at den nok skulle komme til service når vi kom tilbage, for det var en hård omgang. Det er en blandet historie hvordan det kan tage 6-7 timer at tilbagelægge en strækning på 120 km når man er i bil, men det meste kan tilskrives dårlige veje. På vej op måtte vi endda bruge firhjulstrækket et par gange og var lidt i tvivl om det virkelig var det de kaldte “highway” på kortet som vi kørte af.
I Thamel er der dejligt turistet. Det betyder at man kan få alt. Der er restauranter med lokal mad og dem med international mad, og prisen er for det meste derefter. Der er souvenirbutikker af alle slags, som frister sarte sjæle som mig (så mange smukke mønstre!), gadesælgere, cykelrickshaws, turistbureauer og – ikke mindst – enormt mange turister. Det står i skærende kontrast til de landlige og afsides områder, Dhorpatan og Dolpo, hvor vi vandrede.
Der er kun én måned til vi kommer hjem nu, så vi er ved at forberede hjemturen. Vi har, for en gangs skyld, valgt den nemme løsning og kører derfor til Mumbai, hvorfra vi pakker Dumbo i en container og sender den med et skib hjem til København. Selv håber vi at have tid til at tage til Goa efter bilen er pakket ned for at prøve lidt ægte daseferie, inden vi flyver hjem d. 21. maj. Fredrik har fået et sommerjob på Zackenberg forskningsstation i Grønland, så allerede to uger efter vores hjemkomst er han på farten igen.
Alt det afhænger dog af, om vi har fået vores indiske visa når vi i morgen henter vores pas på ambassaden.
2 Comments on “Kathmandu”
Skriv et svar
Before the rumble
Fredrik og jeg er overlanding-aspiranter. I september ’17 kører vi afsted med kurs mod Himalaya. Vi kører i en Toyota Hilux fra 1993, som vi har pimpet efter behov. Det er den bil Fredrik er vokset op med, og her på dens 24. leveår håber vi at den kan bringe os i hvert fald 15.000 km over land til Himalaya. Følg med i rejsen under tagget #FredrikogTopsioverland.
For et halvt års tid siger vi på gensyn til vores lejlighed i København, akvariefiskene og de mange planter og kører ud i verden. Det bliver vores første lange tur sammen – tidligere har vores ture sammen begrænset sig til 2 ugers varighed. Vi har vandret i Marokkos Atlasbjerge og besteget Jebel Toubkal (4167m), vi har samlet planter til et herbarie i georgisk Kaukasus, hvor Fredrik også besteg Mt. Kazbek (5033m) og vi har været på et vinterfjeldkursus i Norge.
Nu går turen gennem Europa til Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien og Nepal. Hvad der skal ske når vi når Himalaya er endnu uvist, men mon ikke noget viser sig?
Kompaskurs.com 
Hej Line. Har du set Helles besked om jobmulighed? 🙂 Er du interesseret? Fantastisk at følge med i jeres tur. Enig, Kathmandu er en meget interessant by. God tur hjem Rikke
Hej Rikke. Jeg har set den og har lige svaret – jeg vil lede efter noget der er mere studierelevant for mig, men tusinde tak fordi i tænker på mig! Det er godt at vide at i også følger lidt med i hvad vi oplever 🙂