Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Onsdag d. 07. marts 2018
Fra Pasgaun til Nagidhar
På den rutebeskrivelse vi følger går den oprindelige rute helt til Bhachok i dag, men vi har besluttet at halvere den efter to hårde opstartsdage. Dit viser sig at være et godt valg, for vi bliver væk undervejs og når ikke engang til Nagidhar Der er bygget så mange nye veje i området siden beskrivelsen er lavet i ’12, og specielt de helt nye veje som end ikke var på vores ellers opdaterede kort, gør det umuligt at finde den beskrevne rute. Vi kom ud på en stor omvej.
På et tidspunkt da vi tror, at vi snart er nær ved Nagidhar spørger vi nogle børn til råds som render rundt om os på stien. De viser os en lille sti der går ned til deres lille bitte landsby og derfra videre til Nagidhar. Da de peger over mod toppen af det næste bjerg på den anden side af den dybe dal og siger “Nagidhar” mister vi modet. Den lille by vi er i er ikke på vores kort og på vores GPS er der hverken aftegninger af stier, veje eller huse her. Vi er trætte og det er sent på dagen, så vi spørger om der er et sted vi kan sove i den lille bitte by, som vi nu står midt i og de får arrangeret et værelse til os, som godt nok kun har to senge. Vi kan også godt få dal bhat i det lille hus vi er ved, men det er ikke en restaurant – maden er klar når de skal spise, og det gør de ret sent, så vi er hundesultne. Heldigvis har vi fået et par kopper te, den klassiske sorte chiya med umådeligt meget sukker, at styrke os på inden da.
Der er ikke rigtig nogen i byen der taler noget engelsk og vores nepalesisk må siges at være lige så sparsomt som deres engelske, så det hjælper os heller ikke meget. Det meste foregår med tegnsprog, som desværre heller ikke altid er så nemt. Som alle steder vi kommer kan børnene dog godt finde ud af at sige “chocolate” og de kommer gerne og ofte rendende for at afkræve os noget. Det er ikke noget de får meget ud af dog.
Jeg sidder på den lille plads mellem det hus vi skal spise i og det hus vi skal sove i og forsøger at være høflig og social med de nysgerrige børn og voksne beboere. En kvinde der er lidt ældre end mig ammer en lille baby og da hun rækker ham til mig, så jeg kan holde ham, siger hun, at han hedder Gurung. De fleste i de her landsbyer hedder Gurung, da det er den stamme der oprindeligt har boet i dette område og landsbyerne er dermed Gurung-landsbyer. Denne del af GHT-ruten går af det de kalder Gurung Heritage Trail, så vi får vores del af kultur og landsbyliv.
Værelset vi har fået ligger over bøffelstalden, og der er ikke meget plads i den enkeltseng Fredrik og jeg deler, så jeg sover uroligt. Bøflen nedenunder grynter og brøler i løbet af natten og i min søvnighed tror jeg først at det er Pia der snorker. Det bliver hun, forståeligt nok, noget fortørnet over da jeg grinende fortæller det næste morgen.
Hej Topsi, Frederik og Pia,
I er seje – hvor er det spændende at følge Jeres beretning. Vi skal til Jan (Pia’s bror) og fejre hans 60 års dag lørdag – vil savne Jer). Fortsat god tur herfra Elisabeth og Michael i Borup
Mange tak:) det er godt at høre i følge med der hjemme. Det lyder som om der bliver stor fest. I må hilse Christian;)