Kompaskurs.com
Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Forsmag på bureaukratiet
09.jan.2018
Klokken ni i morges skulle vi have været hentet af politiet, kørt til Home Departement kontoret, fået et NOC (No Objection Certificate), kørt tilbage til hotellet og være kørt videre til Sukkur, ud af Balucistan provinsen. Her syv timer senere sidder vi i solen ved Home Departements kantine mens vi venter på at få en politiescorte tilbage til hotellet hvor vores bil og vores venners motorcykler holder. Drømmen om at køre ud af Balucistan, ud af eskorteområde, forsvandt for et par timer siden og vi kan se frem til endnu en forhandling om prisen på hotellet og endnu en nat i Quetta.
Det er ikke fordi dagen som sådan har været dårlig, men vi må mønstre al vores zen for at komme igennem den endeløse venten. Først ventede vi på eskorten, så ventede vi på at få udfyldt papirerne, så ventede vi på at “the Big boss” ville indfinde sig, derefter på nye papirer, så ventede vi på en underskrift og da vi endelig fik vores NOC og var klar til at gå ventede vi på en eskorte hjem. Den eskorte venter vi stadig på.
NOC er et dokument hvor vi skriver under på, at vi mens vi er i Balucistanprovinsen, den vestligste og måske farligste del af Pakistan med grænse til Iran og Afghanistan, indviliger i at have bevogtning og at vi ikke vil modsætte os myndighederne. Den Afghanske grænse er ganske tæt på og Taleban er et reelt sikkerhedsproblem her. Vi har talt med flere i dag der mener at Quetta er sikker nok i øjeblikket, men at Balucistan generelt er usikker. NOC dokumentet er derfor nødvendigt at have på rejsen gennem Balucistan også selvom vi er to tredjedele igennem allerede.
I mellemtiden, mens vi har drukket masala chai i solen ved kantinen, er de gået hjem fra det kontor vi ellers sad og ventede på og døren er låst.
Der var ellers en helt speciel stemning på det kontor. Folk kom ind og ud af døren konstant, en virkede til at være ansat til at lave te over det lille gasblus i hjørnet og en anden til at samle dokumenter i gammeldags udseende brune papiromslag. Hans hulmaskine var en slags syl. Resten af mændene bag skrivebordene så ud til at være ansat til at læse dagens avis. Til at begynde med var det ganske hyggeligt at vente på kontoret. Fredrik og jeg fandt en udgivelse fra World Food Programme om fødevaresikkerhed og katastroferisiko i Pakistan, som vi kigger billeder i. Vi tager billeder og snakker, mens vi sidder i den brune sofa, der matcher de mange papiromslag og slidte træmøbler.
Da vi ser at der nu er lukket og slukket på det travle kontor beslutter vi at finde ham de kaldte the Big Boss, men får fat i en anden mand ved et skrivebord, der straks ringer efter politiet for os. Tre mænd i hvide pyjamaser venter også inde på hans kontor og ude på gangen står mere end en håndfuld mænd. Bevæbnede vagter er iblandt dem.
Manden bag skrivebordet siger at:”the police is coming soon!” og vi spekulerer over hvilken betydning soon har i denne sammenhæng. Indtil videre har det varet mere end en halv time.
Politiet er meget pressede i dag da Premierministeren er i byen og den regionale leder har forladt sit kontor og det er formentlig af den grund at det er så svært og tidskrævende at finde en bil der kan hjælpe os. Magen til dårlig timing skal man lede længe efter. Forhåbentlig har vi bedre karma i morgen og kan komme ud af byen.
Before the rumble
Fredrik og jeg er overlanding-aspiranter. I september ’17 kører vi afsted med kurs mod Himalaya. Vi kører i en Toyota Hilux fra 1993, som vi har pimpet efter behov. Det er den bil Fredrik er vokset op med, og her på dens 24. leveår håber vi at den kan bringe os i hvert fald 15.000 km over land til Himalaya. Følg med i rejsen under tagget #FredrikogTopsioverland.
For et halvt års tid siger vi på gensyn til vores lejlighed i København, akvariefiskene og de mange planter og kører ud i verden. Det bliver vores første lange tur sammen – tidligere har vores ture sammen begrænset sig til 2 ugers varighed. Vi har vandret i Marokkos Atlasbjerge og besteget Jebel Toubkal (4167m), vi har samlet planter til et herbarie i georgisk Kaukasus, hvor Fredrik også besteg Mt. Kazbek (5033m) og vi har været på et vinterfjeldkursus i Norge.
Nu går turen gennem Europa til Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien og Nepal. Hvad der skal ske når vi når Himalaya er endnu uvist, men mon ikke noget viser sig?
Kompaskurs.com 