En oase i ørknen

25353387_10156012660697052_1991159941_o.jpg

Skal man booke en kameltur, læste vi os til, så er det nemmest at gøre gennem et hotel. Kameldriverne taler ikke engelsk, og da vores farsi begrænser sig til høflighedsfraser, tænkte vi at vi måtte følge rådet. Derfor tog vi til ørkenbyen Garmeh, der ligner den perfekte oase. Her fandt vi et guesthouse der kunne hjælpe os med at booke. De var ualmindeligt søde, talte virkelig godt engelsk og bød os at spise frokost sammen med deres gæster, selvom vi ikke selv var betalende gæster. Vi ville gerne have os en tre dages kameltur, og det viste sig at sådan nogle afgik fra byen Farahzad, hvor vi var kørt fra et par dage tidligere. Sådan går det nogle gange, når man ikke er så forberedt.

25346577_10156012661127052_1099411246_o.jpgVores kameltur kunne først starte to nætter senere, så vi havde en dag at brænde af i Garmeh og omegn. Vi havde ramt en national helligdag, så alle kameler var booket.

Garmeh består af gamle mudbrick-huse og moderne efterligninger i gasbeton. Byen er bygget der hvor en kilde springer og vandet, der er lunt der hvor det kommer frem fra klippen, bliver brugt til at vande en stor dadelpalmeplantage. De grønne dadelpalmer midt i den tørre ørken er nøjagtig lige så fantastisk som jeg havde forestillet mig. Små vandingskanaler bliver ledt igennem og afgrøder bliver dyrket omkring palmerne, der er alt fra små skud til tolv-femten meter høje svajende træer. Vi besluttede at blive i Garmeh og campe den nat, så vi fandt et sted nord for plantagen, hvor vi kunne stille bilen. Det vrimlede med turister omkring kilden, og vi gjorde som dem. Tog selfies og dyppede fødderne i den lune kilde, hvor små fisk holdt til. De små fisk spiste ens fødder når man satte dem på bunden, så det var en slags gratis fiskespa at sidde der ved kildefremspringet i klippehulen.

25353360_10156012661017052_1870001258_o.jpg

Palmerne begyndte at veje i vinden efterhånden som det blæste op om aftenen. Jeg lavede quinoa til os til aftensmad – quinoabøffer og quinoasalat. Vi har stadig utrolige mængder af de små frø, så der er til mange dage. Da vi gik i seng i teltet var vinden taget til og teltet blafrede meget. Vi løste det med ørepropper og sov tungt indtil næste morgen.

25346355_10156012661137052_2037580849_o.jpg

Den morgen ankom turistbusser i store mængder og det vrimlede med iranske turister ved kilden. De ville have taget selfies med os og vi kunne ikke gå to meter uden at nogen ville snakke. Det var lidt meget så tidligt på dagen, så vi blev ikke længe før vi besluttede at køre fra Garmeh. Vi nåede at købe en lille flettet kurv med låg, som vi nu bruger til at have grønsager i, men så var vi også ude af vagten. Tænk at man som turist kan blive så træt af turister! 25353409_10156012660737052_748709507_o.jpg

One Comment on “En oase i ørknen

  1. Kære Topsi & Fredrik, vi nyder alle jeres maleriske og velskrevne beretninger fra jeres spændende rejse, selvom vi ikke får kommenteret på dem alle. Det er skønt at følge med på sidelinien.

    Fortsat god tur og pas godt på hinanden.

    Kh

    Jan

    Sendt fra min iPhone

    > Den 14. dec. 2017 kl. 15.51 skrev Fredrik & Topsi over land : > > >

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: