Kompaskurs.com
Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Wilcamping i ørknen
Fredrik valgte en lille grusvej, der kørte af den landevej vi kørte på. Den ene kunne være lige så god som den anden, for det meste af landskabet var fladt, bortset fra bjergene i horisonten og de sporadiske sandbanker. Planen var at finde os et afsidesliggende sted at slå lejr så vi kunne nyde stilheden og stjernehimlen. Fredrik kørte godt af det sandede spor og bilen trak til når det blev blødt. Til sidst sad vi fast for foden af en sandbanke og besluttede at det var et godt sted at slå lejr.
På den ene side af bilen havde vi en ti meter høj bakke af sand og spredte buske. På den anden side det brede spor og et fladt landskab der lod os kigge uforstyrret ud til horisontens rå bjerge. Der var støv og sand så langt øjet rakte, kun afbrudt af støvede småbuske, der så ud til at være stoppet med at gro for længe siden.
De tørre buske, der stod spredt over hele landskabet, udgjorde effektivt lejrbålsbrænde. Der er så tørt her at selv friskt træ vil brænde og bålet kan tændes ved blot at sætte en tændstik til et par smågrene. Vi var ikke sultne efter den store frokost vi havde fået, men vi lavede rigeligt med te over vores lille bål. Da mørket sænkede sig lavede vi popcorn, som vi spiste mens vi læste og varmede os ved ilden.
Jeg er gået i gang med at lære stjernehimlen bedre at kende ved hjælp af en app der viser stjernebillederne på skærmen. Sådan kan lang tid gå med at kigge op på de millioner af små prikker i mælkevejen og finde ud af hvilke der udgør stjernebilleder. Stjernehimlen er fantastisk uspoleret sådan et sted og indtil månen står op ser det ud som om man kan se alle stjerner i verden. Fredrik fortalte mig om supernovaer, sorte huller, stjernestøv, rumrejser og lysår og jeg lærte mere om rummet den aften end i alle mine fysiktimer.
Vi vågnede næste morgen da solen begyndte at varme teltet op. Vi spiste os en lækker morgenmad med æg og baked beans som vi lavede over bålet. Fredrik overtalte mig til at tage med på en løbetur. Vi fulgte sporet så vi altid kunne finde tilbage. Undervejs fandt vi en plante der lignede en mini-vandmelon, men hvis kød var hvidt og som smagte utrolig bittert. Den grimme smag blev i munden da vi løb videre selvom jeg nærmest kun havde rørt frugtkødet med tungen. Da jeg troede at vi efterhånden havde løbet tre kilometer kiggede jeg på min Endomondo og konstaterede at vi havde løbet fem. Sporet fortsatte langt endnu, så jeg vendte om for at løbe tilbage mens Fredrik fortsatte.
Bilen stod gemt bag sandbanken, så hver gang jeg kom om et hjørne troede jeg at jeg snart måtte være ved bilen. Da jeg efterhånden havde givet op på at lede efter bilen og havde affundet mig med at der var virkelig langt igen, dukkede bilen og det udslåede telt op. Jeg var lettet, for jeg var træt i benene og trængte til lidt vand at drikke. Indtil Fredrik kom tilbage fik jeg lavet lidt yoga og nydt solen, som varmede mig op. Ørkenen er tør, men iskold på denne tid, så selv en løbetur var en kølig affære.
Resten af dagen gik langsomt med at lave mad over bålet i vores lille lergryde, som vi købte i Tyrkiet, danse rundt i sandet til god musik og male en smule for første gang i lang tid. Fredrik fordybede sig i en bog og mørket kom listende endnu engang indtil det var helt mørkt og stjernerne igen viste sig. Den let aftagende fuldmåne kom frem på himlen og oplyste landskabet.
Det var et par fantastiske dage i det tørre sand! Da vi skulle køre fra vores lejrplads kom vi ud på en fed tur, hvor vi fortsatte af sporet fra dagen før og Fredrik kørte lige så vildt som han havde snakket om i flere dage at komme til. Selvom vores smalle dæk og tunge last ikke er optimal til ørkenkørsel klarede Hilux’en det virkelig godt og helt uden at sidde fast. Den er vi glade for!
Kompaskurs.com 