Fra EU til Istanbul

16. oktober 2017

Istanbuls gader brøler af trafik selvom klokken er halv ni. Det gjorde de også for nogle timer siden, da vi kørte på indfaldsvejen sammen med hvad der virkede som alle 15 mio. indbyggere. Vi har fundet et usmageligt kebabhouse med billeder af alle retter blæst op på væggen og et nogle lunde stabilt wi-fi. 

Fredrik har fået aubergine og kebab. Han blev utrolig utilfreds da det viste sig at det han troede var grillet rød peber i virkeligheden var en chilli. Jeg selv har fået linsesuppe, der viste sig at være kogt på noget med fjer, og en salat der led af en overdosis persille. En trettenårig dreng i hvid skjorte render rundt og rydder af, folder armene på ryggen og hænger ud med samme attitude som de voksne. At der var internet her var den faktor der fik os til at vælge dette her lidet charmerende sted. Fredrik havde fødselsdag i forgårs og har fået et ny telefon – sådan noget moderne bras kan ikke startes op uden wi-fi. 

Vi har haft en lang køredag i dag og en næsten lige så lang dag i går. Vi nyder at være afsted, selvom det virker som om vi haster igennem i øjeblikket. Jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle tilbagelægge på den gode side af 500 kilometer næsten hver dag. Vi har på de ti dage vi nu har været afsted kørt igennem hele tolv lande. Det er normalt ikke en rejseform jeg ville værdsætte, men det har givet mening for os at komme hurtigt her ned af.

Startende i Danmark har vi nu kørt gennem Tyskland, Østrig, Italien, Slovenien, Kroatien, Bosnien og Herzegovina, Montenegro, Albanien, Makedonien, Grækenland og nu Tyrkiet.

Det er til at bliver fuldstændig forpustet af. 

Indtil videre er vi enige om at være begejstrede for Istanbul. Alle dem vi har mødt har været utrolig imødekommende og hjælpsomme. Vi har parkeret på en bevogtet parkeringsplads, der ligger omkring to kilometer fra det berømte Hagia Sophia, og dermed er mere centralt end vi havde turde håbe på, selv hvis vi havde fundet et hostel. Det bliver en højlydt nat i telt midt i byen, men så har vi ikke taget ørepropper med forgæves. Vi skal være tilbage inden 23, hvor parkeringspladsen bliver lukket af. I morgen tidlig kl 7 kan vi komme ud igen. 

Natten til i dag sov vi på en lille plads helt ud til stranden udenfor en lille landsby i Grækenland. Vi blev forkælet med en morgenudsigt ud over Middelhavet og et bad i det salte vand, inden vi hoppede i bilen og satte kursen østpå. Vi tankede på en lille tankstation, der kompenserede for deres lidt afsides beliggenhed ved at have utrolig mange skilte at køre efter. Her blev vi overvåget af en lokal herre, der bevogtede en plastikstol i solen, mens vi fik fyldt tanken. Jeg fik vasket både ruder, lygter og solcelle, mens Fredrik fik forhandlet med ejeren af tankstationen, som også var et værksted, om at købe et oliefilter. Vi skiftede filtret et par uger inden vi kørte, men det er jo vigtigt at have et med i reserve. 

Ved græseovergangen gik det så smooth, som det kan forventes. Først fik vi tjekket pas ud af Grækenland. Så kørte vi forbi en græsk militærpost, derefter en tyrkisk militærpost, en duty-free-shop og til sidst kom den tyrkiske grænseovergang. Rødbedepasset gør det nemt at blive stemplet ind, så vi kom hurtigt forbi politiet, der tjekker pas og visum. Tyrkiet er visumfri i 90 dage, så vi har tid nok. Den besværlige del bestod i tolden, som bad os om at pakke ud.

En lettere modløs tolder kiggede ind i bagsmækken på Hilux’en og konstaterede at det ville blive en større opgave, men bad os alligevel om at hive alle tasker og kasser ud.

En god time senere kunne vi køre afsted på de tyrkiske veje, clearet for besiddelse af hvad de end måtte mistænke rejsende for. 

Vi gjorde holdt ved en tankstation hvor jeg bad om at låne toilettet. Derefter ville jeg købe en kop kaffe, men havde endnu ingen tyrkiske lire. Jeg forsøgt at forklare det til den lille dame i cafeteriet, men hun talte ikke et ord engelsk og jeg ikke et ord tyrkisk. Alligevel kom vi frem til, at jeg kunne få en kop Nescafe og hun kunne få én euro. Hun smilede under tørklædet og gav mig én lire i byttepenge, som hun fandt frem nede fra forklædets lommer. Hun var ikke højere end hun gik mig til hagen. 

Efter to kopper bitter te er det tid til at finde vej tilbage til parkeringspladsen inden den lukker klokken 23, få sat teltet op og få sovet ud så vi er klar til at udforske Istanbul i morgen.

 

 

2 Comments on “Fra EU til Istanbul

  1. Nyt ?

    Sendt fra min iPhone

    Den 18. okt. 2017 kl. 15.27 skrev Fredrik & Topsi over land <comment-reply@wordpress.com>:

    Topsi posted: “16. oktober 2017 Istanbuls gader brøler af trafik selvom klokken er halv ni. Det gjorde de også for nogle timer siden, da vi kørte på indfaldsvejen sammen med hvad der virkede som alle 15 mio. indbyggere. Vi har fundet et usmageligt kebabhouse med billede”

  2. Hej… alt vel derude ? Kim

    Sendt fra min iPhone

    Den 3. feb. 2018 kl. 15.28 skrev Kim Ulrich <kimbulrich@hotmail.dk>:

    Nyt ?

    Sendt fra min iPhone

    Den 18. okt. 2017 kl. 15.27 skrev Fredrik & Topsi over land <comment-reply@wordpress.com>:

    Topsi posted: “16. oktober 2017 Istanbuls gader brøler af trafik selvom klokken er halv ni. Det gjorde de også for nogle timer siden, da vi kørte på indfaldsvejen sammen med hvad der virkede som alle 15 mio. indbyggere. Vi har fundet et usmageligt kebabhouse med billede”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: