Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Projektet er skrevet og afleveret. Det har været sindsygt spændende at skrive og jeg føler at jeg har haft en god proces. Det er endnu bedre at være færdig og have afleveret. At være sluppet ud af opgaveskrivningens rus, hvor det eneste man tænker på er deadline og overspringshandlinger. 34 sider blev det til – ikke meget for en bacheloropgave og ikke meget i forhold til hvor bredt et emne det egentlig er, men jeg er tilfreds. Til slut havde jeg en hel liste af ting inde i hovedet som jeg gerne ville have med, men som jeg måtte sande jeg ikke havde tid til. Reelt har jeg skrevet opgaven på de sidste to uger inden deadline. Det var lange dage og aflysning af alle andre pligter. Det var vigtigt for mig at arbejde i det vakuum det giver, når man aflyser alt og planlægger intet i en periode. Jeg har utrolig svært ved at blive færdig og være effektiv ellers.
Jeg endte ud med en overskrift der hed “Quinoa (Chenopodium quinoa) as a Food Security Crop in Ethiopia” i et forsøg på både at afgrænse og åbne op. Jeg syntes også jeg fik stillet nogle relevante spørgsmål og fundet frem til nogle meningsfyldte konklusioner.
Alt i alt så så det ud til at de interviewede landmænd var interesserede i at dyrke quinoa. De egenskaber quinoa har, såsom tørke- og stresstolerance, mulighed for at blive dyrket i højland og god næringsværdi, gør at det vil være oplagt at dyrke quinoa i Etiopien. Det er også egenskaber som er efterspurgt af de landmænd jeg talte med.
Jeg syntes jeg har lært enormt meget af det feltarbejde jeg var nede og lave, hvilket denne blog nok også bærer præg af. På trods af at jeg ikke havde fuldstændig de fornødne kompetencer til at lave det stykke arbejde jeg påtog mig, så har det været virkelig spændende. Det har været hård (hvilket nok også har fremgået), men det har givet mig blod på tanden. Det tænker jeg er en god ting.
I fredags var jeg så oppe og forsvare projektet. Det gik godt. Den eneste ulempe var, at det åbenbart var en intern censor min vejleder havde fundet mig, og det må man ikke. Det burde man måske vide som lektor på universitetet, men det er åbenbart ikke selvsagt. I hvert fald betyder det at jeg kan få lov til at forsvare min opgave endnu engang. Det er jeg ikke særlig tilfreds med, men det er svært at gøre andet end at rette ind. Hvordan det overhovedet kunne ske er mig en gåde.
Så nu krydser jeg fingre for at det 10-tal jeg fik til mit første forsvar ikke skrumper. I så fald bliver jeg en kende tvær.
(Tilføjelse: Det gik godt til 2. forsvar. Med lidt modifikationer af præsentationen blev det til et 12-tal.)
Pingback: Men virker CO2-kompensation overhovedet? – Kompaskurs.com