Kompaskurs.com
Rejsedagbog, overlanding, friluftsliv og andre glæder
Påskesøndag – Fasika
Påskesøndag
- april 2017
I dag er en stor dag, for i dag ender fasten for de ortodokse i Etiopien. Jeg er taget med den belgiske frivillige Goele hen på det børnehjem for gadebørn hvor hun arbejder. Her bor 80 børn på rimelig lidt plads, så der er gang i den. I dag skal de opføre et show i anledning af Fasika og jeg har fået lov at se det. Børnene er meget kærlige og vil rigtig gerne hilse på. Enkelte bliver lidt for pågående og forsøger f.eks. at tage mit kamera.
Hjemmet består af nogle lysegrønne bygninger omkring en lille gårdsplads. I et rum der ligner et undervisningslokale bliver der lige nu skåret kød ud i store mængder, for de har i dagens anledning slagtet en hel ko. Børnene her er meget troende.
I et andet rum er der en masse børnetøj, som er blevet doneret fra Belgien. Alle børnene har været derinde i dag og har fået rent tøj på. De er blevet rigtig fine.
Ude på gårdspladsen bliver der lavet mad over bål og skåret kød, hvidløg og grønsager i rå mængder. Nogle mænd er netop ankommet med højtalerudstyr til det forestående show. Nu er der fuld gang i musikken og derfor også fuld gang i børnene. Nogle danser deres egne danse, nogen jager hinanden over pladsen og i skyggen for enden af det lange bord sidder nogle drenge og spiller kort. En lille pige har lige forsøgt at lære mig en klappeleg, men da jeg ikke var særlig god til det smuttede hun igen.
Jeg sidder også selv ved det lange bord mens jeg skriver og holder øje med livet omkring mig. Hvis fødevaremyndighederne så denne her behandling af maden ville de græmme sig. Genstridige stykker kød bliver lagt på et stykke træ og hugget over med en økse, så de to stykker triller ned på jorden.
Jeg tror nu børnene er glade for at være her. Mange af dem har boet på gaden uden forældre og gadebørn bliver ikke behandlet særlig godt i samfundet. Mange her anser dem nærmest ikke som mennesker og de bliver behandlet enormt hårdhændet. Dette gør omvendt at gadebørnene bliver endnu mere pågående og ubehagelige. En lokal fortalte mig at det er ganske normalt at gadebørn her sniffer lim og drikker ølsjatter til morgenmad fra de tomme flasker, som barerne sætter ud til afhentning.
Nu står der en ung pige og kigger mig over skulderen mens hun piller ved mit hår. En dreng kommer til, men de får ikke meget ud af at læse mine danske kragetær i min notesbog.
Musikken er rytmisk og luften tyk af røg fra madlavningen. Jeg har stadig ikke fundet en god måde at spise morgenmad på, så jeg er lidt sulten. I morges spiste jeg en ananas som jeg købte af en dreng i går. Den kostede 30 birr, 9 kr.
Hernede er det ikke service og arbejdskraft der koster, som det er hjemme i Danmark. Her koster varer, for det er dem der er mangel på. Mad er stadig billigt i dansk kontekst, men priserne er steget meget fortæller de lokale. Alligevel koster en kop kaffe 4 birr på en café – 1,2 kr. De kaffepriser kunne vi lære af i Danmark. Jeg har fundet mig et yndlingssted til både morgen- og eftermiddagskaffe når jeg er alene. Jeg har været der tre gange allerede. Der er skygge under de store træer og der blæser en kølig vind ind fra søen, som der er en skøn udsigt over. Manden der serverer er rar, men taler kun en smule engelsk, grænsende til intet. De har ikke meget andet end kaffe der, men det er også fint med mig. Det bedste ved stedet er at der er forholdsvis stille. På alle andre barer, caféer og restauranter brager musikken ud på alle tider af døgnet og det gør mig utrolig træt. Oven i det er der bøn på de mærkeligste tidspunkter af døgnet i den etiopisk ortodokse kirke – i går aftes var kirkens højtalere først stille ved 2-tiden om natten. Det har givet mig en fornyet kærlighed til ørepropper.
Nede ved søen er der et fantastisk liv af både mennesker og dyr. Der er bygget en slags promenade, som folk går langs. Der er små både som tilbyder ture ud på søen for at se på fugle og flodheste. Der er barer med udeservering hvor der sidder mænd og drikker øl ligegyldigt tidspunktet på dagen. De råber hilsner, og mere upassende ting efter mig når jeg går langs med promenaden. Det skal jeg lige vende mig til. Nogle gange ville det være rart at kunne gå i fred og bare forsvinde i mængden.
Der er også andre der er ude at promenere, nemlig maraboustorke. Maraboustorke kandiderer til at være verdens grimmeste dyr, som jeg vidst har skrevet før, men de har en imponerende størrelse og vingefang. Der er også mange andre fugle ved søbredden, og de fleste kender jeg ikke. Dog kan jeg genkende pelikaner, egyptiske gæs og isfugle. Græsset der vokser ved bredden ligner en kæmpe udgave af kogleaks og der er brede passager uden græs, som bliver lavet af flodhestene når de græsser. Området omkring Hawassa er et hotspot for fuglearter, og hvis du er heldig kan du spotte japanske turister med alt for store kameraer og solhatte på vej ud for at få et glimt af en af de endemiske, fjerklædte væsner.
Nu er det spisetid på børnehjemmet. Koen er klar til at blive serveret, både som gryderet og som råt kød, men jeg vil nu holde mig til grønsagsretterne.
Kompaskurs.com 